Låsesystemer

Hvor skal ekstranøglen gemmes?

Hvor skal ekstranøglen gemmes? - Artikel Banner

Oprettet af: Christian B.

09-10-2017

Indbrudstyvene er ikke dumme

 

Man skal huske på, at indbrudstyvene er professionelle. Det er altså deres ”arbejde” at begå indbrud, og derfor kender de til dine vaner og kan hurtigt afkode om dit hjem er værd at bryde ind i. Tyvene ved derfor oftest, om du er hjemme, har alarmsystem, vagthund eller måske har gemt en ekstranøgle et åbenlyst sted. Du skal derfor aldrig gemme din ekstranøgle et sted hvor indbrudstyven nemt kan finde den! Vi anbefaler her på stopindbrudstyven.dk at du slet ikke gemmer en ekstranøgle på din ejendom, da tyvene er snu og det kan have konsekvenser for din dækningsgrad af forsikringen.

Læs mere om hvordan du forhindrer indbrud i hjemmet

 

Potteplanten og dørmåtten er ikke et godt gemmested

 

Mange kan sikkert nikke genkendende til at have gemt ekstranøglen i en potteplante, under dørmåtten eller i et par gummistøvler. Her er du ikke alene, og derfor kender indbrudstyven også disse almindelige gemmesteder. Undgå derfor disse mere almindelige gemmesteder og forsøg i stedet at gemme nøglen et meget unikt sted, som indbrudstyven med garanti ikke kan finde. Der er ingen garanti for, at tyven ikke kan finde dit gemmested, så overvej om du overhovedet har lyst til at have en ekstranøgle gemt uden for hjemmet, da der altid medfølger en betydelig risiko for at tyven finder den.

 

Forskel på tyveri og indbrud

 

Politiet og forsikringsselskaber skelner imellem simpelt tyveri og indbrudstyveri, og det har afgørende betydning for, hvordan og hvor meget din forsikring dækker. Overordnet set, så betegnes simpelt tyveri som tyveri uden for en bygning eller i uaflåste bygninger og lokaler. Indbrudstyveri betegnes derimod som tyveri, der er begået i en bygning eller lokale der har været forsvarligt aflåst, men brudt op.

Hvis man har glemt at låse sin bolig eller har ladt et vindue stå åbent, så betegnes det som simpelt tyveri, og så dækker forsikringen altså ikke genstande så som kontakter, smykker, guld og sølv. Dette gælder i princippet også for aflåste døre, hvor tyven har benyttet sig af ekstranøglen. Du skal derfor være varsom med hvor og om du i det hele taget gemmer en ekstranøgle til hjemmet.

 

Naboen er din ven

 

Selvom vi i Danmark har tradition for at være meget private, så er det en stor fordel i at holde sig gode venner med sin nabo, når det handler om at undgå indbrud. Hvis man skal gemme sin ekstranøgle, kan det også være en fordel at have den ved sin nabo eller ved et familiemedlem. Hvis man har været så uheldig at have mistet sin nøgle eller har låst sig selv ude, så kan naboen med fordel bruges til at have sin ekstranøgle i stedet for i potteplanten eller under dørmåtten. Det mindsker risikoen for, at tyven kan finde din ekstranøgle, hvis du altså gemmer den de mest almindelige steder, som tyven uden tvivl kender.

Læs her hvordan du bruger nabohjælp

 

Henvisninger:

Forsikring og pension

Andre artikler
Alt hvad du skal vide om biometrisk adgangskontrol

Hvad er biometrisk adgangskontrol? Biometrisk adgangskontrol…

Fordele ved en smart dørlås

Hvorfor bør du vælge en smart dørlås? Også sikkerheds- og lå…

Gør livet surt for biltyven med en startspærre

Det er næsten imponerende, at biltyverier er så omfattende, …

Seneste indlæg
Alt hvad du skal vide om biometrisk adgangskontrol

Hvad er biometrisk adgangskontrol? Biometrisk adgangskontrol…

Er du ordentligt tyverisikret?

Tyverisikring til hjemmet og virksomheden Tyverisikring af e…

Sådan undgår du indbrud på din båd

Beskyt din fritidsbåd, når du ikke sejler Der er i virkeligh…

Alternate Text
Top