Indbrud

Tyveri fra biler er steget med 20 %

Tyveri fra biler er steget med 20 % - Artikel Banner

Oprettet af: Christian B.

11-10-2017

Tyveri fra biler er steget fra 2016 til 2017

 

Fra 2016 til 2017 har anmeldelser af tyveri i biler og både ifølge Danmarks Statistik været stigende. Tallene viser, at der i det første halvår af 2017 har været 11.175 indbrud i biler og både sammenlignet med 9295 fra 2016. Det er altså en stigning på over 20 % på bare et år. Tyveri i biler har længe været til stor utryghed og fortvivlelse for mange bilejere, og de kedelige tal tyder på, at det stadigvæk er vigtigt at tage sine forbehold, så man undgår tyveri i bilen og båden.

 

Vi er i tyveri fra bilers højsæson

 

Ifølge Danmarks Statistik er der i årets sidste halvår fra juli til december forøget risiko for at opleve indbrud og tyveri fra bilen og båden. I 2016 steg antallet af anmeldelser faktisk med hele 26,55 % i årets sidste halvår. Det betyder altså, at du som bilejer skal være ekstra opmærksom i denne periode af året, da risikoen for indbrud er større i denne tid.

 

Julegaverne er ikke til tyven

 

Særligt julen er indbrudstyvenes højborg. Dette gælder både for indbrud i hjemmet, men også for tyveri og indbrud i bilen. Ofte købes der gaver i mange forskellige butikker, og enkelte gaver efterlades på bagsædet eller i baggagerummet, når den næste butik besøges. Der er her, hvor indbrudstyvene slår til, så vær varsom med dine julegaver, så de ikke havner i de forkerte hænder. I juleperioden skal du altså være ekstra varsom med din bil, og det gælder i særdeleshed også med hensyn til tyverisikring af hjemmet, hvor antal anmeldelser også stiger markant.

Læs her de 6 bedste råd mod indbrud i julen

 

5 gode råd til at undgå tyveri fra bilen

 

For at undgå tyveri i bilen har vi samlet 5 gode råd, så du mindsker risikoen for at opleve indbrud i bilen.

 

Lås bilen

  • De fleste låser som en selvfølge bilen, men det kan glemmes, når man er på farten

Rul dine vinduer op

  • Endnu en selvfølge for de fleste, men på en varm sommerdag kan dette også glemmes

Undgå synlige værdigenstande

  • Tyvenes blikke er som ravnens, hvis det glimter og har værdi, så er de der. Så gem altid værdigenstande som GPS, computer, mobil og kontanter væk fra tyvens blik

Lås benzindækslet

  • Benzintyveri er ikke så udbredt som tyveri i bilen, men forekommer desværre, så huske at lås benzindækslet, så er du på den sikre side

Parker et fornuftigt sted

  • De fleste indbrud på personbiler sker på store åbne parkeringspladser, så hold så vidt muligt tæt på belysning, butikker og indgange

 

Din forsikring dækker ikke hvis dine værdier er synlige

 

Alt i alt, så er det vigtigt at have et opmærksomt blik på din bil, når du forlader den – også selvom det kun er et øjeblik. Har du computer, mobil, GPS eller julegaver i bilen, så gem dem væk eller tag dem med dig, når du forlader bilen. Så er dine chancer for at indbrudstyven springer din bil over noget større, og så er du dækket af forsikringen. Du er nemlig ikke dækket af de fleste forsikringer, hvis dine værdigenstande er synlige for tyven.

 

Henvisninger:

Danmarks Statistik

Andre artikler
Sådan undgår du indbrud på din båd

Beskyt din fritidsbåd, når du ikke sejler Der er i virkeligh…

Sådan undgår din virksomhed hacking

Når man har fået sin digitale forretning på benene Det er en…

Få hund i hjemmet og undgå indbrud

Få hund i hjemmet og slå to fluer med et smæk Der er ikke no…

Seneste indlæg
Sådan undgår du indbrud på din båd

Beskyt din fritidsbåd, når du ikke sejler Der er i virkeligh…

Sådan undgår din virksomhed hacking

Når man har fået sin digitale forretning på benene Det er en…

Få hund i hjemmet og undgå indbrud

Få hund i hjemmet og slå to fluer med et smæk Der er ikke no…

Alternate Text
Top