I en verden, hvor sikkerhed er af største betydning, er det …
Oprettet af: Anders K.
21-01-2016
Det kan være en god idé, i forhold til både forsikring og politianmeldelse, at opdatere registreringen af dit indbo kontinuerligt. Du får derved selv nemmere et overblik over, hvad du ejer, men vigtigst af alt: Du glemmer ikke noget i tilfælde af indbrud. Du skal naturligvis ikke registrere samtlige af hjemmets genstande, men blot de genstande, som du føler ville være udsatte i tilfælde af indbrud.
Tyve gider ikke stjæle hvad som helst. Madrasser, senge, badeforhæng og skabe har sjældent nogen stor værdi, og de er svære at afmontere og transportere. De går efter de små værdier som computere, smykker, kameraer og andet elektronisk udstyr, der er let at sælge. Det hænder dog også, at de tager ting såsom cykler og rulleskøjter, og derfor kan det også være nødvendigt at registrere ting som disse.
Det kan være svært at overbevise et forsikringsselskab om, at nogle særlige smykker var flere tusinde kroner værd. Derfor kan du komme dem i forkøbet ved at få foretaget et pristjek af en autoriseret smykkeforhandler, så du kan dokumentere smykkets værdi. Vurderingen koster måske et par hundrede kroner, men i sidste ende kan det redde dig flere tusinde. Har du andet, som har en stor værdi, kan det også være en god idé at få tjekket disse. Forsikringsselskaber vil altid have dokumentation for store erstatningssummer, men har du dine papirer i orden, har de sjældent en sag.
Tag billeder og registrer dine lister online - f.eks. i den sikre e-boks. Jo mere dokumentation du har for dit tab, jo større er chancen for, at du får fuldt udbytte gennem din forsikring. Det tager sin tid at tage billeder af alle værdierne, men i sidste ende betaler det sig oftest. Har du nogle former for registreringsoplysninger på de dyrere genstande, som eksempelvis computere og kameraer, kan det hjælpe som en del af beskrivelsen. Kvitteringer er derfor gode at gemme, men har du yderligere oplysninger på enhederne, kan salget muligvis findes i databasen hos den butik, du købte genstanden fra.
I en verden, hvor sikkerhed er af største betydning, er det …
Balusterhegn - en elegant sikkerhedsløsning til dit hjem Når…
Beskyt din fritidsbåd, når du ikke sejler Der er i virkeligh…
Når det kommer til at beskytte dit hjem mod indbrud, er en d…
Når du overvejer at investere i en tyverialarm for at beskyt…
I en verden, hvor sikkerhed er af største betydning, er det …