Indbrud

Indbrud i enfamiliehuse

Indbrud i enfamiliehuse - Artikel Banner

Oprettet af: Katrine D.

29-12-2016

Hvor mange indbrud er der i enfamiliehuse og lejligheder om året?

Enfamiliehuse betegnes som bygninger, der kun huser en enkelt familie. Dette kan ofte oversættes til villaer og andre typer af afsides boligbyggeri, hvor der gennemsnitligt er flere værdier at finde i et område, hvor det som tyv kan være nemmere at bryde ind uden at blive opdaget. Afsides gårde, villaer og huse er de absolut mest udsatte steder, fordi den menneskelige aktivitet i området er på et minimum, når hjemmets beboere ikke er hjemme. Lejligheder ikke udsat på samme måde pga. trapper og en befærdet opgang, men tyveri hænder dog alligevel.

 

2009-rekorden

46.621 anmeldte indbrud lyder den nuværende rekord på, og den blev sat for blot 7 år siden. De anmeldte indbrud drejer sig om enfamiliehuse samt lejligheder, og selvom det nuværende niveau af indbrud er en smule lavere, er det ikke markant nok til, at du ikke bør bekymre dig om indbrud. De fleste af disse indbrud blev begået i dagtimerne, mens folk var på arbejde. Under højtider og julen stiger niveauet af indbrud i særdeleshed. Det bliver hurtigere mørkt om vinteren samtidig med, at folk er på familievisit eller ude og købe gaver, hvilket giver anledning og tid til indbrud.

 

Din bopælsplacering har betydning

Region hovedstaden er den absolut mest udsatte landsdel med over 15.000 indbrud i 2010. Region Syddanmark er den næstmest udsatte region i forhold til indbrud i enfamiliehuse og lejligheder, mens region Sjælland og Midtjylland kommer ind på de efterfølgende pladser. Region Nordjylland adskiller sig dog en del. I 2010 blev der her begået og anmeldt blot 3343 indbrud, mens der i den næstmindst udsatte region blev anmeldt 7741 indbrud.

 

Lav en naboordning

Er du som enfamiliehusejer bekymret for indbrud, er den bedste løsning at oprette en naboordning, så I kan holde øje med hinanden. Et alarmsystem er dyrt, og ønsker du ikke at bruge penge på at sikre dit hjem i en sådan grad, er menneskelig kontakt den bedste løsning. Hvis husets tilstand antyder, at der er menneskelig aktivitet, holder tyvene sig som regel væk, da det ikke værd at løbe risikoen. Tænd lys, lad radioen køre og lad vasketøj hænge ude, når du er på ferie. Bed naboerne om at parkere deres bil i indkørslen og smide skrald i jeres skraldespand, så det ligner, at der er aktivitet i huset. De vil helt sikkert sige ja, hvis du hjælper dem, når de tager på ferie.

 

Andre artikler
Sådan undgår du indbrud på din båd

Beskyt din fritidsbåd, når du ikke sejler Der er i virkeligh…

Sådan undgår din virksomhed hacking

Når man har fået sin digitale forretning på benene Det er en…

Få hund i hjemmet og undgå indbrud

Få hund i hjemmet og slå to fluer med et smæk Der er ikke no…

Seneste indlæg
Sådan undgår du indbrud på din båd

Beskyt din fritidsbåd, når du ikke sejler Der er i virkeligh…

Sådan undgår din virksomhed hacking

Når man har fået sin digitale forretning på benene Det er en…

Få hund i hjemmet og undgå indbrud

Få hund i hjemmet og slå to fluer med et smæk Der er ikke no…

Alternate Text
Top