I en verden, hvor sikkerhed er af største betydning, er det …
Oprettet af: Stefani G.
01-02-2016
Ved et indbrud mister du ikke kun materielle ting, men også minder, som ikke kan erstattes igennem forsikringen. Et indbrud påvirker ofte husets beboere, da det er yderst grænseoverskridende at tænke på, at en tyv har endevendt deres hjem.
For at komme tilbage på sporet efter et indbrud, er der derfor en række tiltag, som du bør gennemføre i den efterfølgende periode. Disse vedrører både det materielle såvel som det mentale.
Det gælder om at få dit hjem til at føles som et hjem igen, og derfor er det nødvendigt fra start at få de materielle genstande på plads igen. Det er først og fremmest din ret, fordi du har en indboforsikring, men den psykologiske effekt af at have alt på plads igen kan ikke undervurderes. Derfor er dette et vigtigt skridt på vejen mod at gendanne følelsen af ’hjem’ igen.
Mange skænker det ikke en tanke, før de oplever det selv, men at vide der har været folk inde og rode i dine personlige sager, kan ramme psyken hårdt og påvirke din hverdag. Har du derfor behov for at tale om dine tanker og oplevelse af episoden, skal du ikke holde dig tilbage. Venner og familie har ofte stor forståelse for din situation, men der findes også psykologhjælp, skulle det slå ekstra slemt til. Nogle ser flytning som den eneste løsning efter et indbrud, men det er vigtigt at minde sig selv om, at tyven ikke specifikt går efter dig og den affektionsværdi, som dine genstande måske har.
Ved at optimere låse og vinduer afværger du i mange tilfælde indbrud. Skal tyven bruge lang tid på at bryde ind eller larme – f.eks. ved at smadre et vindue, risikerer han i højere grad at blive opdaget. Tyven vil helst arbejde ugeneret og uset og forsøger kun at komme ind i få minutter før han opgiver.
Ydermere kan du fjerne afskærmninger ved indgange og vinduer ved at beskære buske og hække, og tjekke at du kan se indgangene fra nabohuset og fra vejen. Jo mere åbnet og tilgængeligt udsynet til vinduer og døre er, jo mere udsatte bliver tyvene, hvis de prøver at bryde ind.
I en verden, hvor sikkerhed er af største betydning, er det …
Balusterhegn - en elegant sikkerhedsløsning til dit hjem Når…
Beskyt din fritidsbåd, når du ikke sejler Der er i virkeligh…
Når det kommer til at beskytte dit hjem mod indbrud, er en d…
Når du overvejer at investere i en tyverialarm for at beskyt…
I en verden, hvor sikkerhed er af største betydning, er det …